Kartoffelschmidt.dk

Du er her:   Hjem > Haven. > Havens dagbog 2023

Havens dagbog 2023

28-1

Jeg starter året med at begynde at fælde og rydde op på min "nye" grund.

Et interessant syn åbenbarede sig. Efter at have skåret en skive kunne jeg se at træet var blevet beskåret og har selv lukket sig helt om knasten.

Du kan selv tælle hvor mange år der er gået siden saven var i.

Fyr snit

 

19-2

Igen i år har jeg købt "solister" til mine spande. Har besluttet at prøve at lægge 2 kartofler i hver spand og se hvormeget udbytte der kommer ud af det.

Solist spire

 

5-3

Jeg har sat mine chili og tomat planter i flamingo kasser i nærheden af et lille varme apperat. Håbet er at varmen hjælper lidt på vækst og at de ikke bliver alt for kolde om fusserne :-)

I år har jeg begrænset mig og ikke lavet alt for mange plante dubletter, så dem jeg har skal bare virke. 

varme spire

 

11-3

Arbejder stadig hårdt med at fælde, prøver at huske at tage billeder efterhånden som arbejdet skrider frem. 

Fyr

 

7-4

I dag sprang forsythiaen ud inde i min hyggelige hule.

Syren

 

1-5

Har gået og smånippet af mine aspargs, men i dag er der nok oppe så jeg kan plukke til et helt måltid. 

aspargs

 

7-5

Så kommer storbonden op i mig. Forrige år prøvede jeg at tage frø af aspargs, men jeg fik ikke skilt frugtkødet fra de små frø, så alt rådnede. Sidste år lærte jeg af min fejl og har nu sået de tørrede frø og her efter en måned myldre de små aspargsplanter nu frem. De skal på senere på sommeren plantes over i potter.

aspargs spire

 

12-5

Har en hel underside i år med de vilde æbler, men de æbleblomster skal also med her.

smukke vilde æbler

 

14-5

Det var den sidste fyr der kom ned i år inden grenafhentningen.

oprydning

 

27-5

Bøftomaterne er kommet ud.

ude bøf tomater

 

15-6

Det er knastørt, varmt og græsset er dejligt gult, så skal det ikke slås ;-)

tørke i danmark

 

22-7

Fine små læbe blomster med smukke sarte farver dukker pludselig op i min plæne.

De må gerne komme tilbage til næste år.

læber i græsset

 

28-7

Fuld gas i drivhuset. Aspargs planterne er kommet i potter. De fylder lidt meget, men det går nok. Har San Mazano og Gemeni tomater. Gemeni er lidt kedelig og den giver ikke meget. Til næste år bliver det 2 San Mazano som jeg plejer.

fuld gas i drivhuset

13-8

De udendørs bøftomater er meget store i år.

Prøver at aflaste planten med snor, men jeg tror de snart begynder at falde af af sig selv.

bøfferne vokser

 

27-8

Yep, den her faldt af og Seismisk institut ringede for at fortælle at der havde været jordskælv i have :-)

Næsten 1 kg, en ordentlig basse.
Den kom i vindue karmen og blev fin rød på et par dage.

næsten 1 kg bøftomat

 

10-9

Årets chili produktion bliver til voksen syltetøj.

råvare

Et par timer senere.

resultat

 

4-11

Bøge brænde til vinteren.

bøg

Undermenu

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login